|
||||
|
||||
|
Ajour
Selvstændige fusker med skatten
Tre ud af fire selvstændige med gør det selv-regnskaber fusker med tallene,
viser en helt ny kontrol i en række østjyske kommuner.
Skattecenter Horsens behøvede ikke at bruge tættekam for at skrabe tre mio. kr.
ind hos en række virksomheder i Silkeborg, Skanderborg, Hedensted og Horsens
Kommuner. Alle virksomheder havde sparet udgiften til revisor.
SKAT overvejer også, om kontrollen med gør det selv-regnskaberne skal udbredes
til hele landet.
Efter måneders nedgang i det danske erhvervsliv er der nu positive meldinger.
Danmark er både konkurrencedygtig, positiv over for globaliseringen, og så
har vi et stort antal bredbåndsforbindelser. Til gengæld halter vi enormt efter
de andre OECD-lande, når det gælder skatten. Det viser den årlige
globaliseringsundersøgelse fra Dansk Industri. Danmark klarer sig overordnet
godt i den globale økonomi og placerer sig i top i 52 pct. af tilfældene, mens
vi kun har 19 pct. i bundplaceringer.
Frygten for at binde penge midt i finanskrisen gør ondt på pensionsindbetalingerne.
De private pensionsordninger har oplevet et kraftigt fald det seneste år, og
brancheorganisationen F & P frygter, at skattereformen kan gøre det endnu værre.
Især i de konjunkturfølsomme selvstændige erhverv aftog indbetalingerne hen mod
afslutningen af 2008, fortæller Jens Christian Nielsen, cheføkonom i pensionsselskabet
Danica. I Danica betaler omkring 20.000 kunder mere end 100.000 kr. ind til pension
hvert år, og hvis de fortsat vil kunne trække hele beløbet fra i skat, så skal alt
over 100.000 kr. indbetales på en livrenteordning ifølge forslaget til den nye
skattereform. Men vicedirektør i P & F Carsten Andersen er mindre sikker på
udviklingen. Han mener, at udviklingen blandt andet vil afhænge af, hvordan folk
reagerer på indbetalingsloftet og den udligningsskat, der arbejdes på.
En opsøgende kampagne fra Forsknings– og Innovationsstyrelsen skal få danske
virksomheder til at søge EU–midler til forskning. På nuværende tidspunkt deltager
de danske universiteter mere i EU’s rammeprogrammer, end virksomhederne gør.
Og kampagnen skal være med til at vende udviklingen, ligesom man gennem kampagnen
vil kortlægge de virksomheder, der har potentiale til at søge penge. Kampagnen
kommer, efter at Forsknings- og Innovationsstyrelsen og erhvervsorganisationer i
årevis har forsøgt at få virksomhederne til at søge EU–pengene. Forskningspolitisk
chef i DI Charlotte Rønhof mener, at virksomhederne og universiteterne kan få endnu
mere hjælp til det krævende arbejde med at etablere et projekt og skrive en ansøgning
. ”Derfor er det vigtigt, at vi politisk laver et eftersyn af, om vi giver nok hjælp
til selve ansøgningen”, mener Charlotte Rønhof. Læs mere om de nye frister for angivelse og betaling af moms, A-skat og AM-bidrag her . |
||||
| © Copyright 2012 - Ansvarsfraskrivelse | ||||